Aktuelt

Genbrug

Genbrugsmøbler

 

Genbrugsbutikkerne bugner af brugte møbler. Og der er rift om dem! Butikkerne får nemlig rigtig mange og gode møbler og andet til boligen ind hver dag

Genbrugsbutikkerne oplever en stigende interesse. Både fra givere og købere. Flere og flere vælger at donere deres brugte ting til genbrug og flere og flere går i genbrugsbutikkerne får at finde det særlige møbel der giver boligindretningen det ekstra.

Brugte møbler kommer i alle genrer

Der er mange gode grunde til at donere sine brugte møbler. Nogle donerer deres brugte sofa, når de skal have ny. Andre opdager, at de gamle møbler ikke passer ind i et nyt hus eller lejlighed, og andre donerer hele hjem, når deres kære går bort. Og alle har samme begrundelser: det er for godt til at smide ud, og så kommer det andre til gode.

Win-win
Og det er da også en ren win-win situation. Giveren kommer af med et møbel uden at få dårlig samvittighed over, at det bare smides ud, og miljøet skånes. Køberen af et møbel får glæde af et godt møbel til en rigtig god pris. Og sidst men ikke mindst så får verdens fattigste også glæde af det, for overskuddet fra forretningen går til dem.

Hvorfor brugte møbler?
Mange af vores kunder køber møblerne og sætter dem med stor glæde direkte hjem i stuen. Andre er indkøbere til egne butikker og værksteder. Flere og flere køber brugte møbler for at skabe et helt unikt element i deres hjem. For brugte møbler er sjældent metervarer og fås ikke i massevis.

Brugte møbler – en trend

Der er ingen tvivl om, at brugte møbler er en stigende trend. Brugte møbler er blevet det unikke indslag i boligen. Det er nemlig et møbel, andre ikke lige kan gå ned og købe magen til. I damebladenes bolig reportager ser man stort set ikke en reportage, uden at sætningerne "det er et loppefund" eller "den fandt jeg i en genbrugsbutik" er med.

 

Find et møbel i en genbrugsbutik
Lumi Genbrug har 7 butikker, der sælger brugte møbler og andet til boligen fordelt over Bornholm, Nordsjælland, Vest-og Sønderjylland. http://lumigenbrug.dk/

Lumi Genbrug Hillerød: http://lumigenbrug-hilleroed.dk/